Søvnproblemer løst med en simpel øvelse

Søvnproblemer

Mange mennesker lider af søvnproblemer. Det kan der være mange forskellige årsager til, både fysisk og psykisk. Herunder kan du læse om hvordan Grethe led af søvnproblemer, og hvordan hun med en af mine øvelser blev hjulpet af med problemet. 

Søvnproblemerne blev klappet væk

"Det meste af mit liv har jeg haft søvnproblemer, jeg har haft det svært med at miste kontrol. Jeg følte, at i det øjeblik, jeg slappede for meget af, og søvnen var ved at tage over, så skulle jeg tage kontrol igen. Det betød, at jeg først kunne falde i søvn, når jeg var virkelig træt. Det har resulteret i alt for lidt søvn i alt for mange år.

Da jeg havde hørt et foredrag med Ole Larsen, spurgte jeg ham, om han også havde et godt råd mod søvnproblemer. Han fortalte så om "hjerneklap", der er hans metode til at om programmere hjernen.

På hovedet over ørerne sidder nogle akupunkturpunkter, som man skal klappe på med fingerspidserne, samtidig med at man siger højt det, som man skal kunne. Jeg skulle sige: ”Jeg kan sove godt hele natten” gentagende gange. Når jeg gjorde det, skulle jeg være på REM. Det er den hjernebølgetilstand, som mennesker er i, når de drømmer. Man kommer på REM ved at drage et lettelsens suk, lukke øjnene og kigge opad under dem.

Jeg troede ikke på det, men gjorde det alligevel. Klappede på hovedet og sagde sætningen ca. 20 gange, lige før jeg skulle sove. Stor var min overraskelse, da jeg næste morgen vågnede op udhvilet uden at have været vågen en eneste gang i nattens løb.

Jeg har nu klappet hjernen hver aften i ca. 2 år og har på denne måde fået en god søvn og meget mere velvære om dagen, hvor jeg har følt mig udhvilet.

Det betyder alt for mig i hverdagen, at være frisk og veloplagt, når jeg vågner. Jeg har en selvstændig forretning, som kræver, at jeg har et stort overskud dagen igennem. I betragtning af at jeg er 73 år, er det fantastisk dejlig, at jeg stadig kan være erhvervsaktiv og fuld af energi, også uden at jeg på noget tidspunkt føler mig stresset.

Jeg kan anbefale "Klapmetoden" til andre, der har søvnproblemer, som jeg har haft."

- Grethe Yttesen

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!